En lille opsang…!

Kære alle i beboelsen

I dag – tirsdag – skulle der have været tømt bl.a. papaffald fra vores fælles containere. Det er desværre ikke sket – i hvert fald ikke på Skyttebjerg. Og det er ikke renovationsarbejdernes fejl – det er vores.

For som I kan se på billederne, er begge containere fyldt alt for meget. Hvis låget ikke kan lukkes eller hvis noget stikker ud af containerne så bliver de ikke tømt. Det er såre simpelt.

Vi har nu haft de containere i rundt regnet to år. Og det burde efterhånden være klart for alle (ellers se tidligere opslag både her og på foreningens hjemmeside), at containerne ikke må overfyldes.

Der er nu to muligheder. De kræver begge at nogen fjerner det pap der er fyldt for meget i. Og bare for en god ordens skyld, så er det ikke en bestyrelsesopgave, men nok nærmere en opgave for de beboere, der har fyldt for meget i containerne!

Når det er sket, kan formanden (Tom Tronbjerg) kontaktes.Så kan vi vælge enten at bestille straks tømning der koster foreningen omkring 3.000,- eller vi kan lade den stå til om 14 dage, begge løsninger er øv.

Fremover vil vi endnu en gang opfordre alle til, at hvis containerne er fyldte til ikke at fylde mere i. Har man ekstra ordinært store mængder eller store kasser, så kør på genbrugspladsen (der er ikke så langt). Men husk for alt i verden at træde pappet fladt det hjælper dig selv og din nabo.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.