Der er afmærket seks båse til placering af grønt haveaffald for grundejerforeningens medlemmer på følgende områder:
- Parkeringspladsen ved Skb. 5-15
- Parkeringspladsen ved Skb. 33-43
- Skd. ved vejmidten
- Parkeringspladsen ved Skyttedal nr. 1.
- Skyttedal foran nummer 11.
- Parkeringspladsen ved Rundforbivej 157-159.
I bedes placere jeres grønne haveaffald indenfor afmærkningerne og ikke andre steder.
Afhentning er planlagt til den 27. april 2026, hvilket giver 2 weekender til jeres rådighed.
Det betyder også, at der kan blive tid til at tage en fælles tørn med vildtvoksende buske og træer i hækkene omkring vores fællesarealer 🙂
Vær opmærksom på:
- at grønt haveaffald skal skæres i længder på ikke over 3 meter (gerne kortere), så det kan pakkes tæt i containeren og være der i længden,
- at der ikke må indgå uorganisk materiale som plastikbånd, hegnsmateriale, fuglekasser mv.,
- at rødder fra buske og træer skal rystes frie for jord. Ellers bliver de liggende tilbage på området.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen





